| |
|
De socialpædagogiske aktiviteter indgår på forskellig måde i arbejdsprocesserne på de forskellige afdelinger, men altid med afsæt i en arbejdsfunktion.
Den uddannelsesmæssige kompetence er individuel hos de faglige projektledere og ingen socialpædagogisk aktivitet iværksættes uden relevant kompetence er til stede.
Målsætning
- at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer igennem et ligeværdigt og fordomsfrit møde - at deltagerne får et kollegialt, socialt netværk igennem et anderledes arbejdsliv - at støtte forståelsen af sammenhænge mellem personlige kompetancer og faglige kompetancer - at deltagerne får en opfattelse af at de udgør en del af et fællesskab - at deltagerne får livskompetencer (selvtillid og selvværd) - at deltagerne får positive oplevelser igennem målrettet påvirkning
Metode
De pædagogiske aktiviteter udgør en del af Grantoftegaards daglige rutiner/rytmer. Deltagerne deltager i faste, nødvendige, daglige aktiviteter indenfor gårdens afdelinger. Dyrehold, jordbrug, kantine-cafedrift og besøgsvirksomhed. Der vil være mulighed for rotation mellem de forskellige arbejdshold, såfremt det kan gavne den enkelte.
Den deltager, der er aftalt en særlig pædagogisk indsats overfor, skal opleve sig som et fuldgyldigt medlem af det kollegiale fællesskab og ikke have særstatus.
Der sættes fokus på samarbejde og tolerance i arbejdsprocesserne og arbejdsresultater på Grantoftegaard fremhæves som besøgsværdige og samfundsnyttige (den bæredygtige økologiske dimension og regionens borgeres positive opmærksomhed på Grantoftegaard).
Undervisningselementer i alle forløb Personlighedsudvikling gennem fokus på bl.a. samarbejde og tolerance i arbejdsprocesserne - Førstehjælp og opmærksomhed på sikkerhed på arbejdspladsen - Traktorkørsel/-kørekort, praktisk teori - Dyrepasserkursus, praktisk teori - Selvværdstræning gennem fokus på succeser i arbejdslivet - Fysisk velvære igennem sund mad og fast fysisk træning i helsecenter
Målgruppe
Personer, som har behov for en afklaring i forhold til deres fremtidige muligheder i samfundet, både afklaring af personlige ressourcer og ressourcer i forhold til fremtidig deltagelse i et arbejdsliv. Der er foreløbig aftalt faste kvoter på skoletrætte elever, men med hensyn til ”voksne” kan der også træffes individuelle aftaler om der skal en særlig socialpædagogisk opmærksomhed udover en motivation til et arbejdsliv. Planen er i første omgang en afklaring om Grantoftegaard er stedet, hvor en personlig og faglig udvikling kan foregå med særlig pædagogisk støtte. En individuel handleplan udarbejdes efter en praktikperiode på 1 uge - 14 dage. Handleplanen udformes som en kontraktmæssig aftale mellem socialforvaltning, skoleforvaltning eller andre og Grantoftegaard. Her beskrives nærmere hvilke roller, hvem har og de økonomiske forhold. F.eks. kontakt til behandlingsverdenen, til familie, til uddannelsessystemet og økonomi til f.eks. mentor-ordning.
Deltagerantal efter nærmere aftale - 4 til 5 specialpædagogiske praktikpladser for folkeskoleelever, erfaring fra Ballerup Kommune. - Løbende erhvervspraktik for 8. ,9. og 10. klasser, 1 til 2 ad gangen - 3-dages erhvervspraktik-forløb for specialklassers elever, 2 forløb i kvartalet - For øvrige aktiveringspersoner kan det aftales individuelt om et forløb kræver særlig pædagogisk støtte og opmærksomhed.
|