| |
|
Forretningsområder fordelt på afdelinger
Produktionen er det pædagogiske redskab til udvikling af menneskelige ressourcer. Samarbejdet mellem forretningsområderne afspejler en synergieffekt på såvel det menneskelige som det økonomiske område. Denne ”ressource” er markant i fht. medarbejdergruppen på Grantoftegaard. Her arbejdes udfra gensidig støtte og fælles udvikling af de respektive forretningsområder.
Økonomisk har hvert forretningsområde sin ”egenøkonomi”, hvor en fælles lønpulje og fælles drift er tillagt efter en fordelingsnøgle. Hermed signaleres at alle fastansatte er en del af alle forretningsområder og fælles drift fordeles efter deltagerantal. Taxametertilskud fordeles efter gennemsnitlig deltagernormering for hver afdeling, således at det bliver fleksibelt at flytte rundt på deltagere og ikke efter økonomi udelukkende.
1. Landbrug – Agerbrug.
Formål.
Drive harmonisk agerbrug med størst mulig balance mellem mark, maskiner, dyr og mennesker. Dvs. balance mellem optimale sociale arbejdspladser og landbrugsdrift vi kan stå inde for.(Autentisk og rationel drift)
Grundvandssikring.
Bynært landbrug som en del af den regionale landskabspleje.
Øge produktiviteten ved forsøgsproduktion både m.h.t. ny teknologi og afgrøder. (højforædlede varer).
Udvikling
For at forbedre driften skal økonomien omlægges til mere rentable aftaler.
Omlægning af leasingaftaler på maskinområdet
Maskinsamarbejde med andre økologiske landmænd
Udvide til nye forpagtningsområder på naturplejeområdet
2. Landbrug - Naturpleje.
Formål:
Miljøforbedrende landskabs- og naturpleje på overgangsarealer fra storby til land.
Naturpleje ved afgræsning med dyr, får og kvæg i balance mellem Ha og dyreenheder.
Alternativ naturpleje i rekreative friarealer.
Fremme tilgængelighed.
Bekæmpelse af Bjørneklo.
Realisering af fededyr.(til offentlige institutioner eller lokale handlende)
Udvikling
Pasningsaftale med private firmaer med store græsarealer og ønske om alternativ pleje, eksempelvis Neuro Search.
Samarbejde regionalt om landskabspleje indenfor Københavns Amt
Deltage i Dogme 2000- og Agenda 21-arbejdet lokalt.
3. Landbrug - Gartneri.
Formål
Frilandsgartneri som demonstrationsbrug i forhold til institutioner og skoler
Alsidig produktion, med arbejdsprocesserne fra frøavl, spiring, fremavl og høst .
Selvforsyning til de nærmeste forbrugere, køkken og gårdbutik.
Udvikling
Styrkelse af de socialpædagogiske aktiviteter (hensyntagen produktion).
Konsolidering af stadesalg gennem samarbejde med butikssalg
Samarbejde med andre avlere om gensidige afsætningsaftaler til videre salg
4. Kaperkørsel.
Formål
Kaperkørsel i forbindelse med arrangementer med udgangspunkt i Grantoftegaard og Pederstrup landsby. En del af besøgsvirksomheden.
Kaperkørsel og heste som arbejdsdyr, som en integreret del af det arbejdende museum i Pederstrup landsby.(historie og økologiformidling)
Målrettet socialpædagogisk indsats med dyrene og de besøgsmæssige serviceydelser som det pædagogiske virkemiddel.(socialpædagogisk tilbud opstået udfra stor efterspørgsel).
Udvikling
Særligt socialpædagogisk projekt, som en integreret del af Grantoftegaards øvrige rytme, med daglige aktiviteter fælles med andre afdelinger
5. Butik.
Formål
Afsætning af Grantoftegaards produkter tilpasset det lokale marked, både institutioner og borgere.
Udvikling af nye distributionsformer, herunder netværk med andre butikker, andre producenter og virksomheder.
Fremme salget af gårdens egne produkter.
Være den ”Åbne dør” for besøgende på Grantoftegaard.
Udvikling
Skabe ”ejerskab til din lokale gårdbutik”.
Varetage formidlingsopgaver i forhold til ny produkter, f.eks. fåreis.
6. Traktørstedet.
Formål Opbygning af et aktivt restaurationsmiljø i samarbejde med Pederstrup aktiviteterne. Samarbejder med produktionskøkkenet på Grantoftegaard, som en nødvendighed, da køkkenfasciliteterne på Traktørstedet kun er til anretning.
Synliggørelse af nærhedsprincippet ”Fra jord til bord".
Catering-virksomhed i samarbejde med Grantoftegaard-produktion.
Udvikling
Styrkelse af holdningsbearbejdning omkring økologi og sund levevis.
Frokostarrangementer for virksomheder i området.
Samarbejde omkring økomenuer ved kulturelle og faglige arrangementer i lokalområdet, Baltoppen og udlånslokalerne på Ryttergården.
Udvidelse af Traktørstedets fysiske kapacitet, med f.eks ”Orangeri”.
7. Formidling.
Formål
Formidling af viden om økologiske sammenhænge gennem demonstration og undervisning. De respektive faglige projektledere sikrer at ”alle kan guide” på et bestemt niveau.
Specielt formidles viden om økologisk landbrug og alternativ naturpleje.
Styrkelse af vidensopsamling inden for nye økologiske produkter og dyrkningsmetoder.
Information via net, presse og udsendelse af infomateriale
Udvikling
Etablering af Landbrugsværksted og ”Guidecenter” i samarbejde med øvrige aktiviteter i Pederstrup, museerne og naturvejlederen.
Udvikling af hjemmeside til bredere information og erfaringsudveksling
Skabe ”ejerskab” og udvide benyttelsen af Grantoftegaard´s tilbud for virksomheder´s ansatte i området. Sponsorpakker.
8. Undervisning.
Formål
De forskellige afdelingers produktion gøres til genstand for praktisk undervisning, hvor de respektive faglige projektledere er undervisere i samarbejde med eksterne lærerkræfter.
Samarbejde med erhvervs- og fagskoler om fælles uddannelsesinitiativer.
Praktikpladser til skolepraktikanter fra erhvervskolerne, hvor eleverne ikke kan få ordinær praktikplads.
Praktikpladser for skoleelever både ordinær erhvervspraktik og særlige praktikforløb for specialklasser
Konkrete faglige moduler, eks. traktorkørerkort, maskinpasser/ dyrepasserkursus særligt tilrettelagt efter løbende behov
Udvikling
Udbygge et netværk af praktikpladsudbydere i samarbejde om EGU-uddannelser og erhvervsuddannelser.
Styrkelse af aktiviteter i forbindelse med specialpædagogiske forløb.
Etablering af Landbrugsværksted og skoletjeneste som base for undervisning i praktisk økologiforståelse og landbrugsproduktion, i samarbejde med naturvejleder.
"At lære noget er altid resultatet af en arbejdsproces - manuelt eller mentalt"
"Man kan i princippet ikke lære nogen noget. Hvad man kan er at medvirke til at tilrettelægge omstændigheder så nogen lærer sig noget"
|